jeg kunne godt tænke mig om du kort kunne give et bud på hvordan kontrolsamfundet påvirker kapitalismen og det sociale i vores verden? På forhånd mange tak
– Simon
Kære Simon
Med ’kontrolsamfund’ kan man mene mange ting, men hvis vi tager det i den betydning, som Deleuze i Pourparlers (1990) udvikler det i forlængelse af Foucaults begreber om suverænitetsdispositivet og disciplindispositivet, så betyder ’kontrolsamfund’: Et samfund, der er ved at forlade det Foucault kaldte disciplinsamfundet, som består i at institutioner inden for deres grænser udøver en disciplinerende effekt på individer. På nuværende tidspunkt, formoder Deleuze, er institutionerne i krise: Institutionernes grænser er ved at nedbrydes eller åbnes, således at deres funktioner spredes ud i hele samfundet. For eksempel spreder skolen sig som permanent skolegørelse af forskellige livsprocesser, hospitalet spreder sig som sygdomsgørelse af de forskellige livsprocesser, arbejdspladsen spreder sig ud over alle livets facetter.
Ved åbningen af institutionerne er disse flyttet fra rummet og ud på funktionerne – eller, som Deleuze måske ville udtrykke det: Institutionen har deterritorialiseret sig på rummet og reterritorialiseret sig på funktionen: Institutioner er nu funktioner.
Endvidere handler disciplinen om at forme, mens kontrolsamfundet handler om at omforme – at modulere. De trykte penge erstattes af finansernes flow, boldbanens sport erstattes af surfing, færdighederne erstattes af modulerbare kompetencer, det sunde erstattes af det altid risikofyldte etc. I kontrolsamfundet bliver man aldrig færdig – hvilket for eksempel set i managementlitteraturens store forkærlighed for participiumsformer: Det hedder sjældnere management og manager og oftere managing. Kafka står i overgangen mellem institutionerne som rum og institutionerne som kontrolfunktioner: Josef K er hele tiden på vej mellem domsinstitutionerne og dermed i kontrolinstitutionernes henstandsmodus. Josef K er i proces.
Hvordan påvirker det kapitalismen? Det er kapitalismen. Kontrolsamfundet, det er kapitalismen, når den organiserer gennem modulering. For eksempel, når innovation prioriteres over og præmieres fremfor færdigheder, når omstilling prioriteres over rutine, når det at være på vej er bedre end at have opnået osv. Det er en måde at styre det levende på ved at kontrollere dels dets selvkontrol og dels dets udvikling. Den elektroniske fodlænke og adgangskoden har erstattet murene uden at fjerne grænserne; individet er blevet tildelt mere frihed under ansvar; kontrollen har fjernet sig lidt mere fra den direkte kontrol men er ikke blevet mindre omfavnende. I stedet for at få en ordreseddel, tildeler man medarbejderen tid og penge, og fortæller ham, at han skal komme tilbage med noget profitskabende for at blive påkoblet det næste projekt i virksomheden.
– Anders Fogh Jensen