Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Tak for en fremregende hjemmeside!
Mit spørgsmål har følgende ordlyd.
Hvordan vil du beskrive forskellen mellem Bourdieus begreber om habitus og symbolsk kapital – jeg forstår dem som afhængige af hinanden, da jeg ser symbolsk kapital som et udtryk for menneskets habitus – er det nonsens?
mvh Ea
Kære Ea
Jeg tror, du roder to forskellige niveauer sammen.
En kapital er et socialt forhold. Nogen kan have mere økonomisk kapital end andre, dvs. flere økonomiske midler at gøre med. Nogen kan have større social kapital, f.eks. at bedre netværk. Andre er måske gode til at spille klaver – det kunne man kalde kulturel kapital. Alle former for kapital kræver anerkendelse. Den samfundsmæssige tilstand er styrkeforholdet mellem disse kapitalformer – f.eks. hvor meget det er anerkendt at have penge, kunne tale latin, spille klaver, have gode håndværkerevner osv. Menneskene kæmper indbyrdes anerkendendelseskampe, dvs. de prøver at få kapital, enten ved at tilegne sig noget anerkendt, eller ved at forsøge at få det, de har eller kan anerkendt.
Symbolsk kapital er en særlig størrelse, fordi den er det ved kapitalformen, at den fremtræder med en betydning. Når en kapital fremtræder med en symbolsk værdi, er der tale om symbolsk kapital. Når det at have mange penge ikke blot er en kapital til at sætte en dagsorden (f.eks. købe folk til at gøre noget), men også betyder, at man er et menneske af en særlig rang, som derfor har adgang til bestemte fora, er der tale om en symbolsk kapital. Når rockmusikeren bliver anerkendt for sin musik er der tale om kulturel kapital, men hvad han ellers formår at få mennesker til grundet sin anseelse skyldes den symbolske kapital, som den kulturelle kapital giver.
Alle kapitalformerne kan antage form som symbolsk kapital, men kan ikke reduceres til symbolsk kapital. Omvendt behøver symbolsk kapital ikke at have andre kapitalformer i sig. Den kan f.eks. bluffes frem.
Habitus er noget andet. Habitus er den formatering, som et individ modtager fra det sociale. Habitus er en karakter eller en disposition, en måde de sociale strukturer reproducerer sig på i individet, idet de gør visse ting selvfølgelige for individet og ikke andre. At vokse op i et bestemt socialt miljø er at overtage dette miljøs synspunkter og holdinger, dets måder at gøre tingene på. F.eks. dets syn på hvilke sportsgrene der er velansete og hvilke der ikke er, hvilke der er maskuline og feminine, hvilke der er sunde og usunde. Individet vil da have en tendens til af egen fri vilje at vælge det han eller hun er disponeret (ikke determineret!) til. På den måde virker individernes adfærd og bedømmelser tilbage på det sociale og former det. Habitus er også en måde at tale om social arv på indenfor rammerne af fri vilje: Det er ikke særligt sandsynligt at en datter af en lastbilchauffør i Süder Lygum bliver oplæser ved TV-avisen, og hvis hun gør, må hun modarbejde sin sproglige habitus. Men det betyder ikke, at hun ikke har et valg, blot at det sociale rum er formateret således at nogle valg er lettere og ligger mere for end andre.
Denne formatering er fordelingen af kapital og anerkendelse, herunder symbolsk kapital.
– Anders Fogh Jensen
Kære Anders -Tak for dit svar Jeg sidder midt i mit diskussionsfelt til en opgave og har fortsat spørgsmål gående på følgende: Jeg forstår, at kapitaler er sociale forhold og habitus er individrelateret -Symbolsk kapital tillægges en særlig værdiladet betydning og opstår blandt andet, når en kapitalform tillægges en symbolsk værdi af nogle sociale agenter – Mit spørgsmål er; Er de sociale agenter ikke under indflydelse af deres habitus, via den værdi de tillægger en given kapitalform, som får den til at fremtræder med en bestemt betydning ??? – er der ikke en sammenhæng? Roder jeg fortsat rundt – eller giver det bare en lille bitte smule mening? De bedste hilsner Ea
At sige, at man er under indflydelse af sin habitus er som at sige, at man er under indflydelse af sin arm.
Det ville måske være mere passende ikke at skelne mellem individ og habitus. Habitus er det socialt formaterede individ med dets smag og dets vilje. Således influerer habitus ikke individet, individet gør hvad det vil, men er ikke sin egen viljes suveræne ophav.
Bourdieus formål med at konstruere begrebet ’habitus’ er at komme ud over adskillelsen mellem individ og socialitet – eller som man ynder at sige det indenfor sociologien, mellem agent og struktur. Hvis du holder individ (agent) og habitus adskilt, lægger du habitus over på socialitetssiden, og så består adskillelsen stadig. Og hvorfor er den adskillelse et problem? Fordi den principielt forudsætter et menneske, der er fri for socialitet, historie, indflydelse – agenten – og det synes at være noget af en abstraktion. Socialiteten bliver da en slags ydre pres på det frie individ. Hvad Bourdieu vil vise os er, at strukturerne ikke bare er ydre undertrykkelse, men opretholdes når individer gør de det har lyst til og finder naturligt.
– Anders Fogh Jensen