Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hvordan er habermas generelle magtopfattelse?
– Birgitte
Kære Birgitte
I første omgang er magten hos Habermas systemet, dvs. de i penge og medier (forstået som midler) formaliserede forhold. Magten fungerer gennem jura, politik, økonomi og bureaukrati, dvs. den er hos staten og erhvervslivet. Ved siden af denne magt er der også en anden form for magt, den kommunikative magt, som er den magt vi har til at skabe noget fælles på et konkret plan mellem mennesker – f.eks. arrangere en fest.
Når Habermas taler om at systemverdenen kolonialiserer livsverdenen, så vil det sige, at det konkrete mellemmenneskelige plan formaliseres eller stivner i bureaukratiske, juridiske eller økonomiske termer – vi kommunikerer gennem formaliserede procedurer – f.eks. når vi anøger nogen om at måtte låne et lokale til festen. Det sociale er således en kamp mellem organiseringer og kommunikation.
Videre: Uanset hvor meget man formaliserer et socialt system med jura, økonomi og bureaukrati (medier) så kan systemet ikke overleve uden den kommunikative magt – dvs. alt det, der får hverdagskommunikationen til at hænge sammen. Individer må kommunikere, også i systemet. Det punkt, hvor formaliseringer fortrænger den kommunikative magt, er der, hvor produktionen af formalier bliver modproduktive, hvor rationaliseringerne bliver irrationelle. Den kommunikative magt kan således slå over i modmagt, hvis dens kvaliteter ikke respekteres tilstrækkeligt.
– Anders Fogh Jensen
Hej Anders
Jeg har et spørgsmål vedr. Habermas’ syn på magtens og systemverdens påvirkningen på meningsdannelsen. Kan man sige at dette også kan finde sted ved et interview. Hvor informanten sidder inde med en viden som intervieweren ønsker at opnå kendskab til, hvorfor der opstår et magtforhold?
Mvh. Maria
Kære Maria
Ja, man kan da i hvert fald sige, at der er tale om et magtforhold, når en ved noget som en anden ikke ved men gerne vil vide. Spørgsmålet er vist, om man behøver at mobilisere Habermas’ tanker for at sige det. Med andre ord, så tror jeg, at han har noget andet på hjerte, men næppe at han vil være uenig. Og hvis der ligefrem er tale om en informant, så lyder det som en videnskablig-empirisk kontekst, og der er systemverdenens tilstedeværelse præsent i form af metoder og standardiseringer, snarere end en informants sidden inde med viden.
– Anders Fogh Jensen
Hej Anders
Jeg sidder og skriver en opgave om den stigende institutionalisering der sker med børn og unge mennesker idag. Ud fra Habermas`teori om systemverdenen og livsverdenen tænker jeg at livsverdenen er presset af for meget top/down styring.Mangel på tid til kommunikative magt kunne være et bud som modtræk til systemets magt, eller hvad er dine tanker omkring dette?
Mvh Tina