Spørgsmål

Jeg skriver bachelor i sygepleje, og er inde på magtforholdet mellem gadesygeplejerskens og hendes brugere på gaden.jeg har inddraget empowermentbegrebet, fordi det ofte er et mantra for socialforsorgen, men jeg mener, at denne empowermenttanke let bliveren forskruet forestilling om, at de udsatte borgere skal kunne magte et initiativ deslet ikke har ressourcer til- Mit spørgsmål er altså: kan du se for dig,at Foucaults gouvernmentalité har noget at gøre med en kritik af empowermenttanken, og kan du sætte bedre ordpå det end jeg kan, og ved du overhovedet hvad jeg mener?

 VH MT

Svar

Kære MT

Ja, jeg kan godt se to forhold for mig. Det ene angår dit spørgsmål om forholdet mellem mægtiggørelse (såkalt empowerment) og gouvernementalité. Sidstnævnte er betegnelsen for den århundredelange fremkomst af en politisk rationalitet, hvor man optimerer befolkningen gennem deres frie valg. Således er førstnævnte en komponent i sidstnævnte (og i første omgang mere en konstatering end en kritik). En konsekvens heraf – og det er det andet forhold – er at man ikke længere kan stole på at friheden er fri, men må se i øjnene, at den ‘altid allerede’ ligger i favntag med magten. Herfra er det ofte set, at man fornyer Foucaults analyser af disciplinen i en art analyse af det givne samfund af frie individer som neodisciplinært: Individerne bliver i virkeligheden bundet bag om ryggen af deres frihed, fordi de udstyres med friheden med henblik på at gøre noget bestemt. Måske er det det, der er på spil i det, du kalder socialforsorgens mantra. Men der er sikkert også mere, nemlig en drøm om at magten var som i gamle dage: Hvis blot klienterne blev forvaltede, så ville de bedre kunne administrere deres liv selv. Men ligefrem at kræve initiativ, det er at overbelaste dem – og hermed har vi en ny undertrykkelsesfigur.

I forhold til din opgave, er en mulighed at du fokuserer mere på, hvorledes socialforsorgen forestiller sig forholdet til klienten, og hvorledes de handler i forhold til denne forestilling, i stedet for at bekymre dig om, hvad der er sandheden om dette forhold. De sidste er nok vigtigt, men ikke nødvendigvis noget, man kan afklare i et bachelorprojekt.

– Anders Fogh Jensen, 21. november 2007