Biomagt, pastoralmagt og disciplinære teknikker

Spørgsmål

Kære Anders,

Hvad betegner biomagt, pastoralmagt og disciplinære teknikker? Tager jeg meget fejl, når jeg ser disse betegnelser som synonymer?

– Mette

Svar

Kære Mette

Nej, biomagt, disciplinære teknikker og pastoralmagt betegner ikke det samme. Det vanskelige består i at begreberne hos Foucault forskyder sig igennem forfatterskabet. Men overordnet kan man sige følgende: ’Biomagt’ betegner en magt, gennem hvilken man optimerer det levende (længere, stærkere og flere levende væsener på territoriet). Disciplinære teknikker kan være en delmængde af biomagten, nemlig optimeringen af det levende (biomassen) gennem optimeringen af biomassens enkelte dele, nemlig de enkelte kroppe. I begyndelsen føjer Foucault disse to sammen til henholdsvis en totaliserende og en individualiserende biomagt, men efterhånden kommer biomagt (som oftest kaldet biopolitik) til at betegne den totale optimering, mens disciplinære teknikker adskilles herfra. For eksempel kunne vi sige, at færdselslovene var udtryk for biopolitisk optimering, mens kørelærererens rettelser var udtryk for disciplinære teknikker. Vejskiltene, der fortæller os at der er kameraer på en strækning ville da være konvergenspunktet mellem de to, idet de har til hensigt at få den enkelte til at genkalde sig kørerelærerens anvisninger med henblik på at holde flere mennesker i live.
Pastoralmagt er noget lidt andet, nemlig den kristne kirkes måde at magte individerne på gennem handlingsanvisninger for selvstyring – for eksempel gennem askesen eller bekendelsen. Askesen betjente sig f.eks. også af disciplinen, men særligt ved den pastoral disciplinering var at det var selvet, det indre, der skulle lære den rette holdning, og ikke blot kroppen. Elementer af pastoralmagten genintroduceres da i det moderne samfund i form af f.eks. socialrådgiveren eller coachen, hvor selvet og selvets rette forhold og udvikling er i centrum. Pastoralmagten kan for så vidt det har befolkningens optimering for øje stå i biomagtens tjeneste. For eksempel i form af adoptionsmyndighedernes interview med potentielle adoptivforældre.
Se i øvrigt mine noter her på sitet, eller min bøger, Mellem ting (pp.206-257) og Magtens kartografi for mere udførlige forklaringer.

– Anders Fogh Jensen, 14. september 2007