Spørgsmål

Hej Anders!!

Jeg har læst en del materiale/bøger af Anthony Giddens, især har begrebet reflektion interesseret mig, idet Giddens som bekendt mener at man ved “ren og skær” refletkion skaber sin egen identitet.

I forlængelse af dette lyder mit spørgsmål: Hvem kunne bidrage med en “modsat” forståelse med hensyn til hvor megen magt vi har over egen identitet, og skabelse af denne. Er der evt en der mener vi er mere determinerede, og dermed ikke 100% herre over egen vilje..udvikling osv….Kunne man evt. brudg Karl Marx..eller er der andre mere nærliggende “tænkere”?

På forhånd tak Lars

Svar

Kære Lars

Jeg kender ikke Giddens særligt godt, så jeg rammer muligvis lidt forbi. Det forekommer mig, at der er brug for en rammefortælling til dit område, der tematiserer ’den refleksive tidsalder’, eller sådan noget lignende. Det er enormt brugt blandt sociologer (og somme tider som en undskyldning for navlepilleri) at man må være refleksiv for at kunne være objektiv. Det ser man også i udpræget grad hos Bourdieu. At det så videre har mundet ud i en teori om identitetsdannelse, er der for så vidt ikke noget underligt i. Blot undrer det mig, at det kan fremstå som nyt, når nu f.eks. Kierkegaard definerede selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv, eller rettere det i forholdet at det forholder sig til sig selv.

Skal man tro Foucault henimod slutning af Les mots et les choses, så udspringer denne refleksive bølge af et udpræget moderne problem: At mennesket har indset, at det former sin egen viden, og at det aldrig kan nå helt til bunds i forståelsen af sig selv, og dermed heller af sin vidensformning, og dermed heller af om verden. Det medfører så det paradoks, at videnskaberne (og vel også mennesket i al almindelighed) samtidig med at det er optaget af at vise, hvor determineret det er, forsøger at undslippe sig dette vilkår, og tilmed modsiger sig selv for at redde opfattelsen af at det netop er i mennesket at sandheden findes. Det kalder Foucault den antropologiske slummer (men henvisning til Kants tale om den dogmatiske slummer).

Hvis det i det hele taget er en problematik ved det moderne, så får du ikke andre svar ved at gå til Marx eller Kierkegaard. De vil også tale om determination og selvdannelse via refleksivitet på samme vis. Vil du have et modbillede til Giddens, kan du bedre finde det i antikken. Her er frihed at gøre det, man er bestemt til. Man danner sit selv ved at udfylde sin form (Aristoteles). Naturen er ikke det, der gør os ufri (som senere), men det der gør os fri (Cf. 25 bestemmelser af frihed). Men sådanne påstande er det selvfølgelig svært at overbevise om i en kultur der er besat af tanken om at man er sin egen herre, og dermed sin egen skæbnes årsag.

– Anders Fogh Jensen, april 2006