Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej anders, dejligt site du har her. Skønt med den direkte tilgang til debat, viden og formidling.
Mit spørgsmål omhandler dannelsesbegrebet, som du har været inde på i tidligere debatter og foredrag og som jeg gerne vil høre din mening om. Samtidig vil jeg være glad for litteraturhenvisninger, som du finder relevant til at belyse begrebet filosofisk i forhold til definitionen af dannelsesbegrebet. Nå, til spørgsmålet:
Jeg fornemmer en stigende efterspørgsmål på en dannelse, som vi måske endnu ikke har begreb om og derfor ikke kan give navn derfor ikke rigtigt kan tale om? En dannelse som efterspørges i erhvervslivet, i ledelse, uddannelsessystemet og sågar kulturen. Et dannelsesbegreb som påråber sig æstetiske overvejelser? Et æstetisk dannelsesbegreb? I erhvervslivet: Personlig udvikling er blevet en forudsætning for at kunne bestride et job; mennesker er virksomhedens ressourcer/produkt og man skal udvikle og innovere sig selv. Ledelse henter ikke længere sine metaforer fra sportens og militærets verden, men i stadig stigende grad fra kunsten: ledelseskompetencer er musikalitet, orkestrering og storytelling Uddannelsessystemet inddrager filosofi og kunst i forskning og læringen Kulturelle brancher som arkitektur og design må genføde sig selv og erkende, at håndværket ikke er nok; bygninger, genstande og byplaner indskriver sig i en dialog med sin omverden.
Hvad er det for en form for dannelse der efterspørges og hvilket filosofisk grundlag hviler/kan den hvile på?
Mads
Kære Mads
Dit sidste spørgsmål synes at antyde, at vi måske er enige: Den dannelse, der efterspørges er ikke ordentlig dannelse. I hvert fald ikke dannelse i den gamle betydning af dannelse, hvor man måtte miste sig selv for at dannes som selv.
Min tvivl på det æstetiske dannelsesbegreb, der skamrides i virksomheder og organisationer, skyldes at jeg har svært ved at se, hvor de får plads til noget for dannelsen helt grundlæggende: erfaringen. Erfaring tager tid, erfaring er et sammenbrud i forståelseshorisonten, erfaring kan gøre ondt, erfaring kan ikke arrangeres, men hænder. Erfaring er ikke vidensakkumulation. Jeg har svært ved at tro på, at virksomheder kan og vil give plads (dvs. tid, penge og garanti) til at individer skal kunne miste sig selv og blive dannet som et selv.
At de sender den ansatte på kurser, der taler om dannelse, læring og sparring er ingen garanti for at han vil blive dannet. Men er der noget om snakken, så handler det vel om at virksomheder og organisationers fornyelse delvis er blevet udliciteret til medarbejderne, og det kræver at de fornyer sig. Den kompetente medarbejder fornyer sig derfor ikke blot, han spiller også med på spillet om dannelse.
Hermed ikke sagt, at dannelse og erfaring ikke længere finder sted. Det gør det i høj grad. Men det er nok i højere grad et personligt anliggende, end planlæggere og organisatorer vil vide af. Du spørger, hvilken form for dannelse, det er der efterspørges og hvilken filosofisk position det hviler på? Mine svar vil være: Fornyelse. Den bygger på pragmatisme ført ind i en kultur, der æstetiserer det meste.
Litteraturhenvisninger? Artiklen ”Bildung” i Historisches Wörterbuch der Philosophie, den giver et godt overblik.
– Anders Fogh Jensen
Kære Anders Fogh Jensen
Der har i den senere tid været en debat omkring den æstetiske dannelse. En dannelse som igfl. flere pålidelige kilder, skule være stærkt medvirkende til at gøre danske børn bedre til at læse. En påstand fremført af en australsk forsker som har set på den danske folkeskole (og dennes mangler), i forbindelse med den sidste PISA undersøgelse. Hun (det er en dame) påstår at den danske folkeskole har mistet den æstetiske dannelse som børnene opnår ved de praktisk-musiske fag. Fag som den danske folkeskole har nedprioriteret som “frikvarter” og IKKE KOMPETENCEGIVENDE fag. Nu er det så jeg spørger: “Hvad er æstetisk dannelse? Hvorfor har de danske politikere og de danske fkolefolk ikke opdaget det før? Hvorfor skriver “hun” at det ikke hjælper med flere timer i dansk for at få børnene til at lære at læse, men at det var bedre med fler praktisk-musiske fag? Æstetisk dannelse – er det ikke et sppørgsmål om at udfordre børnene, at give dem opgaver som kræver at de ikke bare brugerhænderne kreativt, men også fordyber sig og reflekterer over hvad de laver, hvordan de gør det, og hvorfor? – Jeg har aldrig hørt danske børn i folkeskolen svare fornuftigt når de bliver spurgt om hvorfor de skal lære at læse, er det fordi de ikke reflekterer over det de læser, og dermed ikke opnår den metarefleksion somskal gøre dem kognitivt bedre til at sætte tingene sammen i en helhed?”
UPS Det var vist en ordentlig smøre, men hvad mener du helt specifikt ordet æstetisk dannelse dækker over? Ingen kan vel sætte ord på almen dannelse så …
hilsen Arne
Kære Arne
Du stiller ganske, som du selv påpeger, en række spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Jeg ved ikke så meget om, hvad børn tænker om det at de skal læse. Men jeg tror godt jeg ved hvorfor danske politikere og skolefolk ikke før er begyndt at tale om æstetisk dannelse, men nu gør det hele tiden.
For det første er det et modeord. De to grupper af mennesker (politikere og skolefolk) har det svært med at sige noget upopulært, men finder det passende til gengæld at gentage de samme upræcise, men positivt ladede, begreber hele tiden indtil ingen længere kan modsige dem. Det samme var tilfældet med rummelighed, læring, det hele menneske osv. Første pointe: Lad os ikke tro det er manna, der er faldet ned fra himlen.
For det andet sker der i disse år en æstetisering af forskellige felter. Hvor alting i 60’erne og 70’erne skulle politiseres, der søges de nu gjort til æstetiske anliggender. Politik bliver også æstetiseret og shinet op, fordi argumenters acceptabilitet afhænger af deres fascinationskraft. Det samme med dannelsen.
Eksistensen æstetik handlede om at forme sit liv på en skøn måde. Nu handler det om dannelsen af selvet gennem det æstetiske. Det er på mange måder en repetition af 70’ernes kritik af bureaukratiet: Med rent princip, jura, matematik og administration laver vi kolde monstre og uhele mennesker, sagde man og fortsatte, vi må have genfortryllet mennesket med musik og dans. Jeg er på ingen måde uenig, jeg forsøger blot at se det i en helhed af kritiske strømninger.
For det tredje er dannelse og æstetik approprieret af en optimeringslogik. Det handler jo, som selv påpeger, om at lære. Æstetikken indsluse så i skolen som et redskab til at lære brug- og salgbare evner hurtigere og mere effektivt. Det lå engang æstetikken fjernt at være tjenestepige for optimeringslogikken. Det lå engang dannelsen fjernt at blive sat på opskrift og formel. Begge var mål i sig selv, og ingen af dem kunne sættes på opskrift.
Dannelse kræver erfaring. Erfaringer kan ikke arrangeres, de hænder. Derfor kan dannelse ikke programmeres. Jeg vil ikke benægte, men gerne tilslutte mig, at man ved at udsætte sig for æstetiske oplevelser kan være heldig at erfare. Men når du spørger mig, hvad ”ordet æstetisk dannelse dækker over”, så vil jeg svare, at det tildækker en benhård optimeringslogik og svarer på et krav om ikke at lade denne fremstå som human.
– Anders Fogh Jensen