OmFilosoffen

Forskning

Min forskning drejede sig i begyndelsen om sproget og dets grænser. Om det man ikke kunne sige, og det man kunne sige bedre med billeder. Herfra stammer min bog, Metaforens magt, Fantasiens fostre og fornuftens fødsler (2001).

Senere kom det til at handle mere om magt og organiseringsformer i grænsefeltet mellem sociologi og filosofi. Opgaven for mig var og er stadig at bedrive filosofi som samtidsdiagnose, det vil sige, at sige noget om vores tid, som ikke kan indeholdes i enkeltvidenskaberne. Filosofien har ikke sit eget jagtrevir, siger den tyske filosof Odo Marquard, den har derimod universelt jagttegn. Og som sådan går jeg også på de andres jord for at lave udtrække figurer, der siger noget om vores tid. Jeg prøver at aflæse ligheder mellem arkitektur, ledelsesformer, socialforvaltning, dans, fodboldsystemer, sygdomsbekæmpelse, krigsførelse, sportsformer, pædagogik, pardannelse, tv-serier og meget mere.
Herfra stammer mine bøger, Projektsamfundet (2009), Projektmennesket (2009), The Project Society (2012).
Som en udløber heraf skrev jeg en bog om organisering under epidemierne gennem tiden, der udsondrer forskellige ledelsesformer, der stadig gælder den dag i dag. Den kom til at hedde Epi-demos, En lille bog om store epidemier (2011).

Alt dette har kun været muligt på baggrund af en indgående studie af den franske filosof, Michel Foucault, som jeg foretog omkring årtusindskiftet. Dette mundede ud i bogen, Mellem ting, Foucaults filosofi (2005), der genudkom i 2013 i en 2. reviderede udgave, samt forord til Foucaults bøger på dansk, Galskabens historie og Overvågning og straf.
I 2006 udgav jeg i forlængelse af dette arbejde også en letlæselig introduktion til Foucault og hans landsmand Pierre Bourdieu, Magtens kartografi, Foucault og Bourdieu (2006). Den har som flere af mine andre bøger en lang række tegninger og malerier af Rasmus Svarre.

Om sproget, magten og vores måde at omgås hinanden på har jeg efterhånden skrevet en del. At bedrive magtkritik er en fuld legitim beskæftigelse, men det er ikke nok for mig, og jeg synes, at filosofien kan så meget mere. Jeg vil vide noget om mennesket og om kosmos. Jeg går ud fra min trosbekendelse, som jeg har læst hos den tyske filosof, Theodor Adorno, at mennesket altid er bedre end sin kultur. Og det jeg nu begiver mig rundt i, er en undersøgelse af hvordan man kan være et godt menneske, også efter at vi har brugt hele det 20. århundrede på atpege på såkaldte konstruktioner. Jeg betjener mig af de filosoffer, der for mig kan åbne øjnene for både filosofiens og myternes beskrivelser af, hvad et godt liv og et mere menneskeligt menneske består i.
Senest har jeg derfor kastet mig over at spørge filosoffer, hvordan jeg skal leve mit liv. Det første svar har jeg prøvet at gengive i min bog, Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard? (2013). Programmet med at opbygge mennesket ved at spørge filosoffer kan man i indledningen her.

Institutionelt har min forskning tidligere primært foregået ved Université de Paris, Panthéon-Sorbonne og ved Københavns Universitet.
Jeg lever nu som selvstændig filosof af at holde foredrag, skrive bøger og tale med folk om deres liv. Det betyder, at jeg på den ene side ikke har statsautorisation for det, jeg laver. Til gengæld er jeg befriet for som alle forskere at skrive amerikanske journal-artikler, som ingen læser, men som universiteterne måles på. Det betyder, at jeg er fri til at kaste mig over de emner, som jeg finder vigtige og beskrive dem i det format, som filosofien næsten altid har gjort, nemlig i bogformen.

I menuen til venstre og under ‘Filosoffen skriver‘ foroven kan du læse nogle af resultaterne af mit arbejde, herunder også en lang række af artikler, som jeg ikke har beskrevet her.

 

– Anders Fogh Jensen
www.filosoffen.dk