Foredrag forside

Kærlighedsmyter

Der florerer en myte om, at myter er løgn, og at beskæftigelsen med myter derfor burde gå ud på at afsløre løgne. Men myter er af langt vigtigere karakter; de indeholder visdom om, hvordan et menneske er skruet sammen, hvordan verden ser ud, og nogle opsparede råd til, hvordan man skal leve sit liv.
Anders Fogh Jensens foredrag om myter reetablerer myten og leder efter sandheden i løgnen, uden tage myterne bogstavelige.
Dette foredrag vil særligt se på de billeder, vi har af kærlighed, som vi har arvet fra myterne, og som vi sætter i spil i vores faktiske kærlighedsforhold. I foredraget vil vi se på historier som Tristan & Isolde og Romeo & Julie, samt mere nutidige versioneringer af de samme grundstrukturer og bl.a. vil det blive hævdet, at kærligheden ikke begynder med to, men med tre. Foredraget vil også lægge op til en drøftelse af, hvordan kærlighedsmyterne indvirker produktivt på vores måde at forstå kærlighed og indgå i kærlighedsrelationer.

 

Send en forespørgsel:





captcha