Filosoffen_skriver_header

Kapitalen

Kapitalen

 

Mammutteatret

Kanonhallen Kbh.Ø, 17. april – 4. maj 2004.

Medvirkende:
Tina Gylling Mortensen
Gitte Siem
Anne Sofie Espersen Byder
Forfattere:
Karl Marx
Claus Flygare
Oliver Zahle
Jan Sonnergaard
Anders Fogh Jensen
Synne Rifbjerg
Christoffer Berdal
og de medvirkende.

Instruktion:
Christoffer Berdal

Scenografi:
Edward Lloyd Pierce

 

Følgende 5 tekster ud af 22 er skrevet af Anders Fogh Jensen:
Købehavnen
Pengemagasinet
Nervebusiness
Nødvendighedens rige
Udgang

 

 Læs også: Filosoffens 1. maj tale i forbindelse med Kapitalen i Kanonhallen

 

 

Købehavnen

 

A                  Jeg’ fra havnen.

B                   Hvilken havn?

A                  Købe-havnen.

C                   Vis mig din skude, og jeg skal sige dig hvem du er.

B                   Man sejler som man har redt. Man ridder som man har sadlet.

A                  … og som man er tilredt.

C                   Men kom du aldrig ud af havnen, ridder?

A                  Nej, I Købe-havnen er vi alle købmænd.

B                   Det lyder driftigt. Hvordan lever I der?

C                   … de er primitive. De lever fra hånden til munden!

A                  Vi lever fra hånd til hånd til hånd til hånd… vi har ingen mund.

C                   Men hvem har spist munden?

A                  Hånden tog over. Når hånden regerer får munden muskelsvind.

C                   Ingen hånd kan mætte uden mund.

A                  Efter-hånden holder maven op med at knurre. Hånden klarer det hele.

B                   Enhver er sin lykkes rimsmed. Drift rimer på kæft.

A                  Måske… men de eneste skeer, vi kan finde ud af at bruge nu, er støbeskeer.

C                   Men hvem støbte støbeskeen?

B                   Det gjorde ’markedsligevægten’. Den bragte smeden til ambolten.

C                   Men hvem støbte ambolten?

A                  Det gjorde hånden.

C                   Og hvem formede hånden?

B                   Det gjorde ’den faldende marginalnytte’. Den formede hånden for at den kunne bytte.

A                  Hånd til hånd til hånd til hånd… det mætter ingen.

B                   Nød lærer nøgen kvinde at sætte sig til væven.

C                   Tankespind lærer nøgen vare at være luft… Dejlig varmluft.

A                  Opspind er opsving….Så driftig en købe-havnen.

A                  Kun skøger er der tilbage, når kvinderne har sat sig ved væven.

B                   Driftig købstad. Fuld af handel.

A                  Driften er friseret med vævens kam.

 

C [til B]      Spiser du også hænder?

B                   Hænder er i min tjeneste.

C                   Hvor mange mænd skal du bruge?

B                   Ti hestekræfter.

A                  Du kysser med Draculas bid!

B                   Ach du Lieber Augustin. Ti kys fra prinsessen for din skude. Så bliver du i Købe-havnen.

A                  Jeg har ingen mund, så jeg kan ikke kysse.

C                   Men var det munden, der formede hånden, så hånden kunne spise munden?

A                  Du fortæller Frankenstein-historier. Du skal over i Dracula-branchen.

C                   Hvorfor spiser mennesket munde, når der er hænder at trykke?

B                   Hvorfor drikker mennesket blod når der er kød?… Fordi det er dets natur.

 

 

B                   I begyndelsen var varen.

A                  I begyndelsen var mennesket.

C                   Nej, i begyndelsen var ordet.

B                   Altså, i begyndelsen var varetegnet.

C                   Men hvem vil da købe ord?

A                  Munden siger ord. Derfor er der ingen meningsfuld tale i Købe-havnen.

B                   Navne sælger godt for tiden.

A                  Det er ikke navne. Det er brændmærker i sælger.

B                   Ja, vi brændmærker be-driften for at kunne genkende den.

C                   Hvis munden er spist, hvorfor så have ord?

B                   Når munden er spist, er der netop et marked for at sælge ord.

A                  Jeg mangler ord for det.

B                   Købe-havnen hedder det.

 

 

 

 


Pengemagasinet

 

B                   Jan Mølby har ret.

A                  Hvad siger han da?

B                   Det er ikke for sjov vi spiller. Det er sgu ikke for sjov vi spiller mod Barcelona i aften.

A                  Jooe, er der noget det er, så er det da for sjov. Sport er for sjov, politik er for alvor.

B                   Nej, Jan Mølby har ret. Det er ikke for sjov vi spiller.

 

B                   Har du hørt, at Viborg nu har solgt spillerrettighederne til aktionærerne. Så kan aktionærerne bestemme, hvem der skal på banen, og hvem der bli’r på bænken.

A                  Ja, jeg hørte det i Sporten. ”Et sygdomstegn kaldte de det”.

B                   Det er det også. Det er et sygdomstegn at de må sælge spillerrettighederne.

A                  Det sagde de også i Sporten. Økonomerne sagde det: ”Det er et tegn på syg økonomi.”

B                   FCK har en sund økonomi. Dem skulle de skæve noget mere til.

A                  Hvad har de da?

B                   De har bedre aktionærer og sponsorer.

B                   Så du Pengemagasinet i går?

A                  Jeg så vist ikke andet. Det bredte sig jo ud over alle programmerne.

B                   Nej, det var fra halv ti til ti med Rubinstein.

A                  Passende navn, må jeg sige. Rubinstein…. Måske han også står i ledtog med USA.

B                   Det handlede i hvert fald om USA. Om USAs rente. Den er helt i bund.

A                  Jeg så også Pengemagasinet. Det var noget med nogen der stod og skrabte med en bæverhale på en plade…. Så råbte de og skreg og omfavnede studieværten.

[jubelbrøl]

C                   ’Hvem vil være bævermillionær’? Det kom bagefter. En kvinde vandt en million.

A                  Og før det var der noget med en skægget kræmmer, der gik rundt i gamle huse og talte om penge. Så skulle fire kvinder i Alexandra-dragt gætte hvor meget huset kostede.

B                   Hold nu op, det er da meget sjovt. Så kan man også tænke over hvor mange gårde på Ærø man kan få for sit hus. Hvis jeg sælger bilen kan jeg få 1,3 gårde på Ærø.

A                  Huse er kræmmerhuse.

 

C                   I Kina spiser de ikke længere hunde. De har fået markedskræfterne.

B                   Det er godt; det skaber balance i verden. Og så er det også ulækkert med de hunde.

A                  Men der er stadig syge Sars’ere derude. De truer med at smitte hele verden.

B                   Sars? Et frygteligt problem. Måske bliver Kina nødt til at lukke sine grænser for en tid.

A                  Ja, det har de jo god erfaring med fra Tibet.

B                   Men hvis de lukker grænserne kan vi risikere et økonomisk kollaps.

C                   Og så bliver alle Vogelfreie. Når man ikke har noget, kun sin krop at sælge, så er man Vogelfrei. Fri som en spurv uden vinger.

A                  Hvad for noget?

C                   Ja, ved du ikke at Das Kapitalen handler om at sælge sin krop?

B                   Og om markedsligevægte. Den handler om at Kapitalen søger derhen hvor det er billigst at være.

C                   Ja, og så bliver alle arbejderne Vogelfreie. Som at være ræv i en hønsegård uden hegn.

A                  Men markedsligevægten udjævner, siger du.

B                   Ja, den lægger lige nøjagtig pengene der hvor det kan betale sig. Det er udjævning… Mobilitet. Markedsligevægten udligner lønningerne mellem landene.

A                  Det er vist mere en damptromle end en dejskraber.

B                   Ja, verden bliver helt glat når markedsligevægten har kørt der.

A                  Deler den så også arbejdet?

B                   Ja, når det er for dyrt et sted, flytter den et andet sted hen. Så hen over tid stryger den det glatte lag på arbejderne.

A                  Var det ikke det, man kaldte skraldmandsmodellen?

C                   Nej, skraldemandsmodellen er smidt i skraldespanden…. Vi har jo markedsligevægten, hvad skal så bruge en skraldemandsmodel til?

A                  Måske var det markedsligevægten, Jan Mølby talte om, da han sagde ”Vi spiller for uafgjort. Det er vigtigt for Brøndbys aktionærer at gå videre.”

B                   Ja, det var det han mente. Vi spiller ikke for sjov. Vi spiller for uafgjort.

A                  Jan Mølby har altid ret.

 

 

 

Nervebusiness

 

A:                 Dumhed er en nerve. Intelligens kræver følehorn.

C:                 Ahr hvad?

A:                 Når barnet får lov at lege udvikler det følehorn. Men stopper man legen trækker det følehornene tilbage.

C:                 Lig’som en snegl?

A:                 Ja, som en snegl. Men efterhånden svækkes musklen, og følehornet vover sig ikke længere ud.

C:                 Og barnet?

A:                 Det gentager hele tiden spørgsmål…. Alle de spørgsmål røber et spørgsmål bagved, som det aldrig fik svar på… Som neutrotikeren, der gentager den samme bevægelse igen og igen, selv om det ikke hjælper…

C:                 Som hunden, der hopper op ad den lukkede dør?

A:                 Som løven, der vandrer truende rundt i buret uden at kunne sprænge det…. Dumhed starter med følehorn, der blev skuffet.

C:                 Og hvad så med barnet?

A:                 Det føler og føler. Det føler det samme hele tiden. Følehornet, der har trukket sig tilbage, bliver til en nerve.

B:                 Det er noget vrøvl, at pengemænd skulle være ufølsomme; de er nogle af de mest følsomme. There’s no business like feel-business.

C:                 Hvor ufølsomt!

B:                 Markedsanalytikere føler efter hvad markedet føler, og giver produktionen besked.

A:                 Og markedsføringsfolk laver følere og bygger dem ind i mennesker, så de kan føle varerne… Produktfølsomhed, hedder det.

B:                 Ja, kapitalismen er i nerve-business.

C:                 Hvor overfølsomt!

 

C:                 Men hvad gør kapitalismen, når alle føler sig veltilpasse?

B:                 Tjah, så tænker den sig om og siger… ”jeg er jo i nervebusiness… og det har jeg god erfaring med…”

C:                 Og hvad gør kapitalismen så?

B:                 Den opfinder nerve-behov, selvfølg’lig.

C:                 Hvordan gør den det?

A:                 Den laver scenarier. Den forlænger virkeligheden udi katastrofen…

B:                 … og så sælger den beroligelse.

A:                 Den planter frygt…

B:                 … og så sælger den sikkerhed.

C:                 Hvorfor køber mennesket dén version?

B:                 Frygt er opium for folket, min kære.

A:                 Som at sprøjte byen med kløpulver og så sælge kradseri.

B:                 Som at sprøjte byen med nervegas…

A:                 Man kan ikke se på fjernsynet, at man skal slukke for det.

B:                 Nej, men man kan se på det, at man skal se mere.

C:                 Men det er jo uvirkeligt?

B:                 Nej, min kære, det er menneskelig virkelighed. Intet er mere virkelig for mennesket end scenariet…

A:                 … nutiden spundet rundt om sig selv…. Det er det, man har spindoctors til.

B:                 Bliv her på kanalen… der kommer mere frygt om lidt.

A:                 Er det en knude, du har der i brystet… eller er det bare en blodansamling?

C:                 Er det en kylling jeg bliver mæt af… eller er det en salmonellabombe?

B:                 Er det flyet, der bærer mig igennem luften… eller er det endnu en dødsfælde?

A:                 Er solens dejlige lys… eller er det farlige UV-stråler?

C:                 Er det mit hjerte, der banker under huden… eller er det et ur, der tæller ned mod døden?

B:                 Er det min elskede, der krammer mig… eller endnu en smittebærer i mine arme?

C:                 Er det mig, der tager fejl… eller er livet livsfarligt?

A & B:         Livet er livsfarligt!

B:                 Men se! Her kan du købe sikkerhed. Vi har UV-solbriller til dig og ovnklare salmonellafri kyllinger. Vi har ’security instructions on board’. Vi har porttelefon, vi har vagtværn, vi har sikkerhed for dig og dine kære. Vi har endda livsforsikringer… Og skulle vi så se at få sat det misilskjold op!

C:                 Livsforsikring…[tænker]… forsikring mod livet?

 

C:                 Min sig mig så, og sælg mig så, og hvor har jeg så hjemme?

B:                 Du har hjemme i nerveland, nerveland, nerveland. Og alle dem som sikre sig kan, ja de har hjemme i nerveland.

A:                 … opium for folket. Det er stærk tobak.

B:                 Bliv her i butikken… der kommer mere frygt om lidt.

 

C:                 Hvem er jeg?… Slå mig, så jeg ved, hvem jeg er.

B:                 Skal vi slå hende?

A:                 Hun vil bare mærke smerte for ikke at mærke frygt.

C:                 Slå mig!     [peger i ansigtet]

B:                 Hvad vil hun? Hvorfor virker følerne ikke mere?

A:                 Bare rolig. Om lidt virker de igen… Mennesker mister nogle gange virkelighedssansen. Så får de den idé at slukke for fjernsynet.

… Men om lidt virker følerne igen… og så vil hun sutte på frygtens bryst og være mæt for en tid.

B:                 En livmor?

A:                 Ja, hun vil genskabe verden som en livmor… og alligevel vil hun fødes…

… hun kender ikke længere sig selv… men alligevel føler hun sig hjemme i verden.

[C begynder at skære sig i armen]

A:                 Hun vil mærke. Frygten for at frygte er gået op for hende.

B:                 Men hun kan da ikke ha’ set i fjernsynet, at hun skal slukke for det… Det siger de ingenting om.

A:                 Hun vil ammes af frygtens bryst og drikke sikringens mælk. Hun lægger sig ind til brystet… og synker væk i sikkerhedens trance.

 

C:                 Scan mit bryst!

A:                 Hun har genvundet virkelighedssansen…. Hun er tilbage i nerve-business.

B:                 Scan hendes bryst. Hun er ung og smuk, men måske hun allerede bærer kimen til sygdom… Sundhed er bare camoufleret sygdom.

A:                 Hvis du scanner hendes bryst slukker du hendes tørst… Det er som at give skibbrudne saltvand.

B:                 Sluk hendes tørst! Scan hendes bryst!

A:                 Hun drikker scanninger.

B:                 Læs hendes gener! Tyd hendes kode!… Måske hun allerede nu bærer sin død i sig.

A:                 Hun ryger sikkerhedstobak.

B:                 Godt vi har nervebusiness. Så længe virkelighedssansen stimuleres med scenarier kræver mennesket ikke mere.

A:                 Men er sikkerhedstobak kræftfremkaldende?

 

A:                 Her… [rækker spand]… kast op.

C:                 Min krop, min krop, hvorfor har du forladt mig!

B:                 Her… [rækker spand]… dit fødeindtag er mistænkeligt.

C:                 Verden er ikke en livmor!

A:                 Her… [rækker spand]… kast nu op.

C:                 … giv mig en ordentlig krop, og jeg skal bevæge mig.

B:                 [hvisker]… mere…

A:                 [hvisker]… mere…

C:                 … hvem tilhører min krop? [kaster op]

B:                 Her er dit fitnesscenter.

A:                 Her er den fedtoperation.

B:                 Her er dine idealer…. Din virkelighed som scenarium. Din virkelighed.

A:                 Men sandsynligvis vil hun dø. Alle mennesker er jo dødelige…

C:                 Så sælg mig ungdom… ræk mig den creme… Min Gud, min gud, jeg er ved at få rynker.

B:                 Så bevæg dig, kære. Flyt dig. Her er en konsulent. Her er en psykolog. Her er en terapeut. Bliv kompetenceudviklet.

A:                 Gå, gå, gå… [hvisker] gå, gå, gå

B:                 Du står stille… det er døden at forblive den samme… [hvisker] gå, gå, gå…

C:                 ”All that is solid melts into air”

B:                 Og endelig bliver alt helligt profant.

 

 

 

 

Nødvendighedens rige

 

A                  – Et menneske er sit samfund.

I et jægersamfund er mennesker jægere og bor i huler. I et landbrugssamfund er mennesker bønder og bor på gårde.

B                   – Hvad så i kapitalismen?

A                  – Der bor mennesket i varehuse. Samfundet er et varehus. Hvis mennesket vil bebo sin verden, må det bo i varehuse.

I en verden hvor alle huse er varehuse, kan man kun møde hinanden med varer. Vi møder hinanden for at sælge og udveksle.

B                   – Udveksle hvad? Ting?

A                  – En vare er ikke en ting. En vare er en ting, der bliver lavet for at blive solgt. Saddelmageren laver flere sadler end han har heste. Så sadler han om og bliver købmand. I et varesamfund er alle købmænd.

B                   – Men ikke alle har flere sadler end de har heste.

A                  – men så har de arbejdskraft. For arbejdskraft får de penge.

B                   – Hvad er penge?

A                  – Penge er det, du kan omveksle alle varer til. Bytteværdi. Det behøver ikke at være mønter eller sedler, det kan også være bankekød eller ørerensere. Men penge kan ikke bruges til andet end at bytte; de har kun bytteværdi.

C                   Hvis du piller ører med ørerenseren bliver den brugsværdi. Hvis du åbner øl med femmeren bliver den oplukker.

B                   Men hvad er kapitalisme?

A                  ”I de samfund, hvor den kapitalistiske produktionsmåde hersker, viser rigdommen sig som en uhyre vareophobning”  

Kapitalisme er mere end at bytte. Det er det samfund, hvor nogen ophober varer eller penge og geninvesterer dem.

B                   Hvordan kan de det?

C                   Fordi saddelmagerens medhjælper ikke bliver betalt for hele sit arbejde. Så opstår der profit. Kapitalisme er profit og geninvestering.

A                  Kapitalisme er en trædemølle. Jo hurtigere arbejderen løber, jo hurtigere drejer hjulet.

C                   Ja, så kommer der gang i hjulene. Nogen skal jo holde hjulene i gang.

B                   Hvad er problemet med det? Jeg vil da gerne bytte sadler for badeværelser, når nu…

C                   Markedet er godt, fordi der er faldende marginalnytte. Jeg har ikke så meget at bruge den femte Mercedes til, for jeg kan jo ikke køre dem alle på én gang. Og så kan jeg lige så godt bytte den for boblebad og ørepinde. Det er nyttemaksimering.

 

B                   Hvad er problemet med det?

C                   Hun mener, at du får for lidt for dit arbejde…. Og så påstår hun at du løber rundt i en trædemølle. Men hellere være et hjul i et maskineri end en klods om benet på opsvinget.

A                  Stakkels menneske!… Det er ikke det værste problem… Det vigtigste for mennesket er at blive menneske.

B                   Jeg er et menneske. Jeg har hverken englehår eller grippeklør.

A                  Gud fader bevares. Det vigtigste problem er at blive menneske, og det kan du kun blive sammen med andre mennesker. Men når fælleskabet er et varehus, kan du kun blive menneske på varemåden.

C                   Ved at købe ørepinde og boblebade bliver du menneske. Ved at sælge din tid og passe andres børn og maskiner du menneske.

A                  Jeg kunne jo tage fejl, men…

C                   Ja

A                  … men mennesket snyder sig selv for at blive menneske. Det er blot et dyr. Et varedyr. Et økonomisk dyr.

C                   Økonomi er husholdning. Det har det været siden tidernes morgen.

A                  Økonomi er ideologi. Det den idé at der kun er én skabelon, at tegne efter, nemlig bytteværdien. Derfor ligner alle huse kræmmerhuse.

B                   Men Gud opfandt da kræmmerhuset sammen med julen.

A                  Hvis der var en Gud ville han det nok anderledes.

 

 

B                   Er Gud død?

C                   Ja, han gik bankerot.

B                   Men min Gud… min Gud, hvorfor har han forladt mig.

C                   Han spillede meningsmatador med meningmand… og tabte.

B                   Tabte Gud i matador?

A                  Nej Gud døde, fordi mennesket selv ville finde vej. Da Gud så ikke var der længere mistede mennesket orienteringssans. Det smed pegefingeren, men fór vild i sin verden.

B                   Har det ikke længere nogen bolig?

A                  Jo, det er problemet. Det er blevet fremmed hos sig selv. Det kan ikke finde sig selv i det kæmpe indkøbscenter.

C                   Men det er da lige meget. Det kan jo godt finde rundt i varehuset.

A                  Der er vejskilte i varehuset. Logoskilte. De peger på livsstile som mennesket kan køre hen i. Med sin indkøbsvogn!

B                   Færdigfabrikeret L’Oreal-pige… fordi jeg fortjener det.

A                  Da mennesket så blev alene i verden søgte det sig en bamse. Det fik pengene. Det blev fetichist.

B                   Cool cash.

A                  På nordpolen drejer kompasser rundt.

C                   Sådan er kapitalismen. Kolde kontanter er neutrale. En befrielse var det at slippe for Guds pegefinger.

A                  Ja, men da pengene blev kolde kontanter måtte det finde noget mere. Det fik logoet.

B                   Jeg har L’Oreal-hår, ikke englehår.

A                  Da Gud døde, søgte mennesket mening. Gud var den kompasnål, der faldt ud af kompasset. Nu ser du ikke længere, at nålen ville dreje rundt, hvis den var der.

C                   Sludder

A                  I verdens varehuse mødes mennesker over færdigfabrikeret mening.

Menneskeansigter er stivnet i karaktermasker.

Karaktermasker møder karaktermasker og spiller karakterspil. Den hårde Malboro-mand møder den rå Levis-pige, og de kan leje ’Cowboys and Cowgirls’ midt i astfaltjunglen.

B                   Tough baby.                                       [Henviser til den sidste linje for kendere]

 

—–

 

C                   Hvor blev mennesket af?

B                   ’A material girl’. Er det ikke kapitalisme?

A                  I elsker ting…. Men kun for at lade dem forlade jeres hænder igen.

I er tingenes Don Juan’er. Ingenting er ting nok for jer. Kunne I elske en mand… men ikke engang en ting kan I elske. I må bytte den ud så snart I har den.

B                   ”All that is solid melts into air”

C                   Og endelig bliver alt helligt profant.   [citater fra Det kommunistiske manifest]

B                   Free baby.

A                  Så fri som en ræv i en hønsegård uden hegn.

C                   Det er handlefrihed. Frihed til at handle.

A                  Kræmmermentalitet.

B                   Hvad er forskellen på et dankort og et valgkort?

C                   Frihed er fradrag. Frihed er at stemme med fødderne. At gå til den partibutik man vil.

B                   Happy baby. Hvordan bli’r jeg happy baby?

A                  Man kan ikke se på fjernsynet, at man skal slukke for det.

B                   Men hvordan bliver jeg så happy baby?

A                  Heldigvis… heldigvis er mennesket bedre end sin kultur.

 

 

 

Udgang

 

A:                 Kend dig selv.

B:                 Ja, kend dig selv.

A:                 Vær kun nervøs. Det gør tryg med nervøsitet. Vær kun nervøs.

B:                 Kast kun den samme mad op. Det gør tryg. Kast kun op.

A:                 Bliv kun en anden. Det gør tryg. Bliv kun anden.

B:                 Gå kun videre. Det gør tryg. Gå kun videre.

C:                 Levende … jeg er levende

 

C:                 Jeg synes, jeg kan på fjernsynet…

A:                 …at du bør forsikre dig mod livet.

B:                 Scan dit bryst.

C:                 … at jeg skal slukke for det.

A:                 ”Et menneske er altid bedre end sin kultur”

C:                 Hvordan skal man bevæge en muskel, der er svundet ind?

A:                 Måske…. måske er der andre muligheder end scenariet?

B:                 Men det ville jo kræve andet end virkelighedssans… det er ikke muligt.

A:                 Det ville kræve andet end produktfølsomhed… Det ville kræve en muskel til at bevæge nerven… et følehorn… men mennesket lider jo af mental muskelsvind…

C:                 Hvordan skal man bevæge en muskel, der er svundet ind?

B:                 … Hun drømmer om dengang følehornet var… Men har der nogensinde været en muskel til nerven?

A:                 Det er irrelevant, om der har været en muskel. Spørgsmålet er: Kan der blive en muskel ud af nysgerrigheden?

B:                 … Har mennesket før gjort nysgerrighedens bevægelse?

A:                 … Spørgsmålet er: Kan her blive følehorn?

B:                 Men indtil da må alle føle det samme. Virkelige følelser.

C:                 Nerve-business. Det er virkeligheds-business.

A:                 Den sikreste vej ind i nervebusiness er at forskanse sig… Forsikring gennem forsikring.

C:                 ”Kun en tåbe frygter ikke havet”.

A:                 Kun et hav af frygt frygter håbet.

B:                 En kæntret kultur forskanser sig…

C:                 Jeg frygter, derfor er jeg…

B:                 Du frygter det virkelige… spindoctorernes spin… Fjernsynet uden slukknap.

A:                 Du kan håbe det mulige…  det, som ikke er skåret over denne virkeligheds skabelon.

C:                 Virkelighed, jeg frygter, at du spinder mig rundt…. [tænker] Hmmm … [tænker] Virkelighed, jeg håber du vil danse.

A:                 Håbet er musklens kraft… Håbet bevæger nysgerrighedens muskel i håbet om at finde.

 

C:                 Men jeg er jo bange for de virkelige muligheder!

A:                 Frygten gør ingen muskel ud af et menneske.

B:                 Det er en virkelig mulighed at verden er farlig og vil dig ondt. Frygtsomhedens mælk i større doser. Gaaab hvor kedeligt.

C:                 Men hvis ikke virkelige muligheder…

B:                 … så …

A:                 Mulige virkeligheder!

A & B:         Det er dig! [peger på C]

B:                 Scenarier er virkelige muligheder tegnet efter frygtens skabelon.

A:                 Mulige virkeligheder har ingen skabelon.

B:                 Scenarier er at spise med støbeskeer.

A:                 Muligheder er at spilde frygtens mælk.

C:                 Jeg håber, derfor bliver jeg til…

 

C:                 Er det sandt, at jeg er bedre end min kultur?

A:                 Kun, hvis du tror, at det er sandt, er det sandt.

C:                 Er det sandt, at jeg i virkeligheden har følehorn til nerverne?

A:                 I virkeligheden? Det er nerve-business, min kære. Du skal ikke bekymre dig om virkelighed.

C:                 Er det sandt, at jeg kan blive nysgerrig?

A:                 Kun, hvis du tror, at det er sandt, er det sandt.

C:                 Men kan jeg være sikker?

A:                 Sikkerhed… Det er frygtens domæne. Der regerer frygten.

B:                 Sikkerhed, det er nerve-business.

C:                 Er det virkeligt, at fjernsynet har en slukknap.

A:                 Det er muligt, at den kan få…. [kort pause, tænkende] … Her kan blive en slukknap.

 

A:                 Dumheden starter med følehorn, der blev skuffet… Men det behøver ikke at være enden på historien…

C:                 … Måske er frygtens fjende ikke sikkerheden, men muligheden…

B:                 Måske er fjernsynets fjende mennesket… det er dig… [peger på C]

C:                 Måske er jeg bedre end min kultur.

A:                 Måske er dumhedens fjende følehorn.

B:                 Måske er gentagelsens fjende nysgerrigheden.

C:                 Måske er der andre muskeltrækninger end den nervøse sitren.

A:                 Måske er der andre sanser end virkelighedssans.

C:                 Måske er der større friheder end købefrihed.

B:                 Måske skal man ikke græde over spildt mælk.

A:                 Måske er det tid til le ad frygten.

A & B & C:  Måske… måske er mennesket virkelig bedre end sin kultur.

 

 

 

Læs også: Filosoffens 1. maj tale i forbindelse med Kapitalen i Kanonhallen