Filosoffen_skriver_header
« tilbage

Ydmyghed

En modig og forsonende indstilling til det vilkår, at noget er større end en.

At skelne fra: 
- Det vilkår, at noget er større end en.
- Ydmygelse. Noget, man gør ved andre.
- Selvydmygelse, der er selvfornedrelse uden mod.
- Selvhad, der er mangler forsoning.

Andre bestemmelser:

Spinoza: ”Ydmyghed er den bedrøvelse, der opstår, når mennesket betragter sin magtesløshed og sin svaghed.” (Etik, III, def.26)

Kant (om humilitas moralis): ”Ydmyghed er bevidstheden om og følelsen af sin egen ringe moralske værdi i sammenligning med loven.” (Metaphysische Anfangsgründe der Tugendlehre, anden sektion, §11)

Nietzsche: ”Når man træder på regnormen, krummer den sig sammen. Det er ganske klogt, for derved forringer den risikoen for på ny at blive trådt på. På moralens sprog hedder det ydmyghed.” (Götzen-Dämmerung, maximer, aforisme 31). En kommentar til Kants: ”Den, der gør sig selv til en regnorm, skal ikke bagefter komme og klage over, at man træder på ham”(Metaphysische Anfangsgründe der Tugendlehre, casuistiske spørgsmål.)

Comte-Sponville: ”L’humilité, comme vertu, est cette tristesse vraie de n’être que soi.” ”Ydmyghedens dyd er denne sande bedrøvelse over kun at være sig selv.” (Petit traité des grandes vertus, p.215/En lille bog om store dyder, p.144).