Filosoffen_skriver_header
« tilbage

Vilje

En bestemmelsesakt, dvs. en handling hvormed man bestemmer sig.


At adskille fra:
- Ønsket eller håbet, der til forskel fra viljen ikke er en handling, eller i det mindste kun en passiv form for handling.
- Den frie vilje, der er den principielle forudsætning for at der kan vælges. Den frie vilje adskiller mennesket fra stenen og maskinen. Den frie vilje er det principielt ubestemte ved mennesket. Viljen er at vælge ved at gøre.

At bemærke:

Man kan nok ønske eller have lyst til modsatrettede ting, men da vilje er en handling kan man ikke ville det modsatrettede, med mindre man indfører niveauforskelle, som f.eks. "at ville sig selv godt ved at ville sig selv ondt" - dvs. på forskellige niveauer.

Vilje er ikke bare noget, der forekommer, men det er en dyd: At ville fremfor at være ubeslutsom.


Se også svar på spørgsmålet: Hvad er vilje?


----

Hvad er vilje?

hej filosoffen, og andre interreserede. 
Jeg har gået og undret mig over "vilje". Jeg har en oplevelse af hvad vilje er, men der er meget omkrig det med vilje der undrer mig. For det første: hvad er det modsatte af vilje? Jeg tænker på om det er det samme med vilje som med lys og mørke. Det med at der findes ikke "mørke" da det bare er mangel på lys. Altså lys og ikke lys. Gælder der mon det samme med vilje? vilje og ikke vilje, eller har det en modsætning. Det for mig til at undre mig over om der er modsætninger i følelser. Er sur mangel på glæde, eller er det noget andet. Der er jo det ved modsætninger at hvis man forener en lige stor dosis af begge parter får man ingenting. Det ville være en stor lettelse og interresse hvis der er nogen der kunne give mig nogen svar på dette. mvh. mouritz ps. jeg sad og læste definitionerne og kiggede under sandhed. Er sandheden ikke virkeligheden, eller kendskab til virkeligheden?

- Mouritz
(7.XI.2004)



Kære Mouritz

Vilje læner sig op af lyst eller begær, men det er ikke det samme. Man kan have lyst til modsatte ting på samme tid, men man kan ikke ville modsatte ting på samme tid. Hvorfor ikke? Fordi man kun vil det, man gør. Man kan have lyst til at rejse og lyst til at blive hjemme på samme tid, men man kan ikke både rejse og blive hjemme på samme tid (med mindre man forstår ’rejse’ i forskellige betydninger på samme tid). At have lyst til at rejse er ikke det samme som at starte rejsen med at bestille en billet, pakke kufferten og låse døren efter sig; det er at ville rejse.

Viljen er det, hvormed man gør noget med sig selv. Derved adskiller viljen sig fra håbet og ønsket, der afhænger af noget udenfor den, der håber eller ønsker.

Vilje er noget andet, end det filosofferne forstår ved ”viljens frihed”. Sidstnævnte er det ubestemte, den principielle grund til, at mennesker ikke er ting eller maskiner, nemlig, at de kan bestemme sig. Vilje er bestemmelse.

Angående modsætninger, så er der en lang tradition for at forklare det onde som mangel på det gode og ofte knyttes den lysanalogi til, som du optegner. Det virker for mig mere afklarende at forstå ’vilje’ udfra dets beslægtede begreber, end udfra dens modsætninger. Men siden du nu spørger: Hvis modsætningen til ”viljens frihed” er den, der ikke har principiel mulighed for at bestemme sig – tingen eller maskinen – så er viljens modsætning den, der kan bestemme sig, men ikke gør det. Ubeslutsomheden er viljens modsætning. Viljen har en renhed, som ubeslutsomheden ikke har; derfor er vilje også mere end noget, der blot forekommer. Det er en dyd at ville.

Angående dit spørgsmål sandhed: Jo, at sandhed er ”kendskab til virkeligheden”, kan man jo nok ikke komme udenom. Hvis du dermed mener ’viden om, hvordan det i virkeligheden forholder sig’, så tænker jeg: Ahhr, der må være mere til det, end det. For ’kendskab’ kan jo også betyde ’at kunne håndtere’; og ’virkeligheden’ kan betyde ’virkningerne’. Altså: Sandhed som det at kunne få til at virke godt. Det er her, sandhed og etik flettes sammen: Sandhed er, når det virkelige bringes til mere virkende udfoldelse.

Og endelig: Jeg er altså meget uenig i, at hvis man blander modsætninger, så får man ingenting. Man får noget andet. Hvis man blander fryd og frygt, så får man da ikke ikke ligegyldighed. Hvis man blander sorg og lettelse, så får man da ikke ligegyldighed. Den tænkemåde synes jeg vi skal lade revisorerne om at lade sig nøjes med.

- Anders Fogh Jensen
(10.XI.2004)