Filosoffen_skriver_header
« tilbage

Originalitet

1. Det, der giver mening, raison, til det nuværende, idet det i sidste ende tilvejebringer muligheden for at det nuværende kan være, som det er.

At bemærke: Romantisk og Kristent: Oprindelsen til det, der er nu, dvs. Gud, Adam og Eva, den antikke kultur, den ariske race m.v.

Oplysningens originalitet: Betingelsen for, at et fremskridt kan betegnes som originalt er i sidste ende, at fremskridtet ligger der som mulighed og at verden kan erkendes.

På den måde møder to betydninger af 'original' hinanden: En sammenhængende mening er her ikke nu, men var/kan blive til. Det nuværende er enten en forfaldet udgave af det originale (romantisk) - heraf også betydning af original i modsætning til kopi - eller en endnu ikke fuldendt fremtid (oplysning).

2. Det, der har autoritet.

At bemærke: Autoritet får det originale i kraft af sin autenticitet, dvs. i kraft af sin ægthed. Originaler står i forbindelse med et bevis på legitimitet, f.eks. en køreprøve.

3. Det sociale, der muterer gennem et individs handlinger, hvorved noget nyt opstår.

At bemærke: Originalitetens fjende er ikke socialiteten som sådan, men den del af socialiteten, der ensretter individer til villet individualitet. Hvor originaliteten villes direkte gennem ville individualitet, møder man som regel kun præfabrikeret 'original'iteter. Originalitet udspringer af socialitet, ikke af individualitet.

At bemærke: Der er forskel på originalitet og forskellige. Vi er alle forskellige, men vi er ikke alle originale.

Man kan mutere ved et tilfælde, men man kan også gøre sig skikkelig for mutationer. Det kræver ikke, at man vender det sociale ryggen, men at man oplærer de sociale regler i en grad, så man kan overskride dem. F.eks. et dansetrin mellem to trin, en dribling mellem to skridt, en fugl der efterligner en anden arts sang på sin egen specielle måde.

Cf.: Foredraget 'Originalitet'