Filosoffen_skriver_header
« tilbage

Klike

En gruppe hvis sociale bindingskraft er tautologien.


Med skyldig skelen til Tage Skou-Hansen: "Og hvad er en klike? Det er fællesskabets karikatur. En klike lever af selve forskellen. Der er os, og der er de andre. Den tiltrækker folk som kun kan folde sig ud på hjemmebane hvor der altid er støtte og medhold. Blandt meningsfæller hvor man ingenting risikerer ved at tage stilling, men kan få ret selv om man ikke har det. Kliken vælger selv sine modstandere. Sætter sine egne betingelser. Den lukker sig om sine vedtægter og dyrker det rigtigt - de rigtige synspunkter, de rigtige egenskaber, de rigtige vittigheder. Den søger selvbekræftelse i gentagelsen og får sin væsentligste stimulans ved at forarges, hyklerisk beklage eller fnise ad de forkerte som er udenfor og som ikke ved det den selv ved. Eller ikke ved det nær så godt. Kliken er tit passiv udadtil, men altid aktiv indadtil." (Det midlertidige fællesskab, pp.209-210).